Timber Workwear er et dansk-ejet firma, der blev stiftet i
1991 under navnet Trans Canada. Idégrundlaget for virksomheden
på dette tidspunkt, var at sælge
canadisk-inspireret fritidstøj.
I 1997 besluttede firmaets ledelse at udvikle en arbejdstøjskollektion, under brandet Timber. Kollektionen skulle være præget af dansk design og kvalitet.
Efter at have haft en væsentlig vækst i omsætningen af arbejdsbeklædning, besluttede virksomheden i 2005, udelukkende at markedsføre
og distribuere brandet Timber.
Vi har iværksat en række strategiske initiativer for at sikre bæredygtighed, respekt og aktivt ansvar i forhold til vores kunder, leverandører, og samfundet generelt.
Et af disse initiativer er Ansvarlige Indkøb. Med indsatsen ønsker vi at sikre en lønsom og bæredygtig forretningsdrift og – udvikling i vores egen virksomhed. Samtidig håber vi at bidrage til, at andre virksomheder udnytter det positive potentiale, som ligger i et aktivt samfundsansvar.
Sammen kan vi på den måde udvikle sunde og robuste virksomheder, der også gavner samfundet økonomisk, socialt og miljømæssigt.
